Skip to main content
GÅ TIL DEN INTERNATIONALE FONDS HJEMMESIDE HER

Illustration Nils-Petter Ekwall


Introduktion til fonden

Oak Foundation Denmark er et familiefond beliggende i København. Fonden er tæt associeret med Oak Foundation, der er beliggende i Geneve. Fonden har uddelt midler i Danmark, Grønland og på Færøerne siden 2003.

Fonden er efterspørgselsdrevet. Det vil sige, at vi uddeler på baggrund af ansøgninger.

I videoen til højre har vi søgt kort at fortælle om fonden, uddelingerne, filosofien bag fondens arbejde mm. Det er muligt at læse mere om alle punkter rundt på denne hjemmeside.


Nye Bevilling til Siu-Tsiu

Siu-Tsiu Grønland Fonden støtter videreførelse af Den selvejende institution Siu Tsius arbejde i Tasiilaq samt nyetablering af en socialøkonomisk virksomhed i den største by i Sydgrønland, Qaqortoq. Projektet sker i samarbejde med to kommuner i Grønland samt Bikubenfonden, Hempelfonden og Østifterne.

Midlerne sikrer også driften af det socialøkonomiske sekretariat i Nuuk med henblik på at videreudvikle og udbrede socialøkonomi til hele Grønland. Se mere om fondens uddelinger i vores oversigt over støttede projekter.


Historien om Oak Foundation Denmark

Oak Foundation Denmark blev formelt etableret i 2002, og delte de første midler ud i 2003. Fonden blev stiftet af Jette Parker, der er vokset op i Danmark, og på egen krop har oplevet, hvad den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, kan betyde.

Uddelingerne i Danmark er i særlig grad – men ikke udelukkende – koncentreret omkring migranter herunder udokumenterede migranter, mennesker der lever i hjemløshed, sikring af rettigheder for de mest udsatte, støtte til voksne og børn der lever i voldsramte familier og sikring af empowerment af kvinder. I Grønland og på Færøerne er formålet lidt bredere end i Danmark.

Danmark var det første område familien Parker begyndte at uddele i.


Projekthistorier

  •  
     
    Uncategorized

    Vores Asylbørn: ”Vi mister ikke noget ved at behandle børn ordentligt”

    Vores Asylbørn taler udsatte asylbørns sag – et område, hvor der ikke er mange konkurrenter eller politisk bevågenhed. Men en daglig indignation over børnenes forhold og et dedikeret team har skabt resultater, og mange sager ender med at falde ud til asylbørnenes fordel.

  •  
     
    Uncategorized

    Hos Unique by Grace bliver hver kop solgt kaffe til konkret hjælp til hjemløse

    Unique By Grace er både en butik og cafe, hvis overskud skal medfinansiere Grace Kbh’s aktiviteter til forbedring af hjemløses livsvilkår. Unique By Grace adskiller sig fra almindelige genbrugsbutikker, da det også er en cafe, og målet er at skabe et moderne genbrugsudtryk og bygge bro til de lokale beboere i området. 

  •  
     
    Uncategorized

    Et simpelt IT-system har stor betydning for landets hjemløse

    Hvis en voldsudsat kvinde har brug for hjælp, findes der en national oversigt som viser ledige pladser på landets krisecentre. Men er man hjemløs, så findes der ikke et tilsvarende landsdækkende overblik. Altså lige indtil at Liselotte Ubbesen fik en god ide og førte den ud i livet. 

  •  
     
    Uncategorized

    En organisatorisk støtte til små og mellemstore sociale organisationer

    Fonden for Socialt Ansvar er en platform for frivillige sociale organisationer, som kæmper for samfundets mest udsatte. De mindre organisationer får stor værdi af at blive en del af fonden for de kan bedre fokusere på deres kerneopgave, når de får hjælp til det administrative arbejde og de nye krav, som den sociale sektor står overfor.

  •  
     
    Uncategorized

    FødevareBanken forvandler madspild til måltider    

    I 2020 modtog FødevareBanken en 3-årig bevilling fra Oak Foundation Denmark med henblik på at udvide og konsolidere organisationens arbejde til bl.a. at dække en større del af landet end tidligere.

  •  
     
    Uncategorized

    Hvordan skaber, måler og rapporterer man bedst impact?    

    Impact er tidens buzzword, og også som mindre organisation er det afgørende at være opdateret trods beskedne ressourcer. Netmediet Impact Insider er sat i verden for at styrke aktører – store som små – som arbejder for at gøre en positiv forskel. Og de mindre organisationer har mulighed for at læse med i et år – helt gratis.